Indkøb af produkt

Inden du går i gang med at kalke skal du vælge den rigtige kalk. Hvis du IKKE vælger langtidslagret kulekalk, men stampet kalk eller hydratkalk, skal du kalke hvert år, da partiklerne er op til 15 gange større i stampet kalk. Dette gør at den kalkede overflade vil være afsmittende og vil regne af. Det bedste valg er en kulekalk, som har været opbevaret vådt, i minimum 2 år i en kalkkule. I en langtidslagret kalk er partiklerne meget mindre og vedhæftning på muren derfor bedre. Du kan forvente en holdbarhed i 5-8 år. Kalk er uden sammenligning den mest åbne overfladebehandling, hvilket betyder uhindret fugtvandring såvel indefra som udefra. Kalk afgiver ikke sundhedsfarlige dampe hverken under eller efter påføring. Eventuelt spild er ikke på nogen måde farligt for miljøet.

Inden du kalker

Inden du går i gang med at kalke, skal tidligere kalkede overflader afrenses med spartel og stiv børste til fast grund. Det er derimod mere vanskeligt hvis du har en malet overflade du gerne vil have kalket. Al maling skal væk, hvis kalken skal holde. Det nemmeste er, at lade arbejdet udføre af en professionel. Silikatmaling kan ikke fjernes, da den går i forbindelse med pudsen. Hvis du har en overflade der er pudset med en cementmørtel vil du også have svært ved at kalke denne, da kalk kræver en sugende bund for at opnå et godt resultat.

Når du kalker

En gammel talemåde sagde, at du skulle kalke inden pinse, dette betyder bare at du skal kalke inden den tørre og varme sommerperiode sætter ind. Den bedste tid at kalke på er forår og efterår, og hvor temperaturen – mens du kalker – og i hærdningsperioden – er mindst 5-7 grader. En fugtig forårs eller efterårsdag er faktisk det allerbedste kalkevejr. Du må ikke kalke i direkte sol, eller på en overflade hvor solen har stået og bagt på, da kalken vil hærde for hurtigt, hvilket nedsætter holdbarheden.
Inden du skal i gang med at kalke, skal kulekalk blandes med vand i forholdet 1 del (rumfang) kalkdej og 5-6 dele vand, dette skal helst gøres dagen før du skal i gang med at kalke. Når du går i gang med kalkning, skal overfladen først forvandes med postevand, væggen skal forvandes så meget, at det er lige før den spejler. Dette gør overfladen mere modtagelig for kalken og samtidig forlænges hærdningsprocessen. Under kalkarbejde er det vigtigt at røre i spanden, bundfældning vil nemlig give en uensartet farve. Kalkning skal planlægges således, at store sammenhængende flader bliver kalket på en gang, og ved at give flere gange opnås en meget intens farve. Hvis du skal give en overflade flere gange kalk, er det vigtig at du lader 1. lag tørre 1-2 dage, og så forvande igen inden næste gang kalk.

Efter kalkning

Når du er færdig med at kalke, anbefaler vi, at du overbruser væggen med ufarvet kalkvand. Kalkvand indeholder naturlig kalkbinder, og fikserer derfor overfladen yderligere, hvilket især er vigtigt for farvede facader. Holdbarheden af en kalket overflade er afhængig af flere faktorer; f.eks. klima, arbejdets udførelse, opstigende
fugt, defekte tage eller tagrender. Fx har Den Gamle By i Aarhus kalkede overflader, som er mere end 15 år gamle. Kalk adskiller sig fra enhver anden behandling, ved sin fløjlsagtige stoflighed og sin lysende overflade, der reflekterer lyset.

Produkter

Vi har flere produkter som er færdige klar til brug: Kalkmælk, kalkvand og sandkalk. Disse produkter kan også købes som indfarvede i forskellige farver, baserede på franske jordfarver. Farvekort kan ses på vores hjemmeside www.kalk.dk. Vi anbefaler at du køber en prøve, som du sætter af på væggen, inden du bestiller indfarvede produkter. For flere oplysninger se vores hjemmeside www.kalk.dk eller ring til os på 56 50 30 00.

Fremstilling af kalkmælk

Til fremstilling af kalkmælk blandes den vellagrede vådlæskede Rødvig Kulekalk sammen med Rødvig Kalkvand i stærk fortyndet opløsning, ca. 1 del kalkdej: 5 dele kalkvand til en kalkkoncentration på ca. 15 %, hvilket ikke bør overskrides. Kalkdej omrøres grundigt med kalkvandet i en balje med eksempelvis en boremaskine påmonteret et piskeris. Kalkmælken bør tilberedes minimum 1 døgn før brug, og opbevares i plastikspande med tæt låg, for at undgå luftens adgang, der ellers vil igangsætte hærdningen på overfladen i form af en hurtig dannet hinde af kalkkrystaller CaCO3.
Kan også købes færdigblandet som Rødvig Kalkmælk

Kalkmælk med farve

Farvepulvere til kalkmælk skal være kalkægte og lysægte.

Kalkning på nypudset bund

Mørtelbunden, på hvilken der efterfølgende ønskes en afslutning med Rødvig Kalkmælk (hvidtekalk med eller uden farve), bør altid være af kalkmørtler eller Rødvig Juramørtler, idet de krystalliserer efter hærdningen, hvorved kalken bedre binder og samtidig giver optimal adgang for alm. luft (med sit indhold af kuldioxid CO2). Det frarådes at bruge cementmørtler, da de er for tætte og glatte, og kalken dermed ikke kan binde sig til overfladen. Før der kalkes, skal pudsen være karboniseret i overfladen. Dette tager mindst 3 til 4 uger, og viser sig ved at mørtlen er tørret op og fremstår helt hvid. Se hærdningsforhold

Forbehandling

Facaderne renses for mørtelstænk eller lignende, uden brug af syrer.

Forvanding

Forvanding af bund foretages med slange med strålespids indstillet til spredning. Der vandes et passende murstykke, indtil væggene spejler (må ikke sejle) og derefter bliver matte.

Forbehandling med kalkvand

Det tilrådes, efter forvandingen, at stryge eller sprøjte en gang kalkvand på muren, før selve kalkningen skal finde sted. Rødvig Kalkvand tjener som en naturlig binder, samtidig trækker den lidt ind i murens overflade. Forvanding sikrer, at der kan kalkes vådt i vådt, hvorved kalken løber bedre sammen uden stød og striber. Behandling med kalkmælk skal udføres uden ophold til naturlige steder, hvor skel ikke ses for eksempel en side af gangen. Det vil sige at der ved store facader bør være et passende stort mandskab. Man kan afbryde ved tagnedløb og gesimsfremspring. Ved kalkarbejde skal der røres konstant i spanden med Rødvig Kalkmælk, både ved hvidtekalkning og ved indfarvet kalkning, ellers vil det sidste i spanden blive for kraftigt. Ved ophold eller efter endt brug, skal spanden lukkes med tætsiddende låg. Kalkning foretages de antal gange som ønskes, normalt ca. 3 gange, og hver kalkning skal optørre fra gang til gang, normalt med 1-3 dages mellemrum. Når fuld dækning er opnået, afsluttes til sidst med mindst 1 gang strygning eller sprøjtning med klart kalkvand. På særligt udsatte bygninger, eller på en vanskelig bund af f.eks. kalkcementmørtler, opnås større vedhæftning af kalkede overflader, hvis man forbehandler med sandkalk. Behandling med Rødvig Kalkmælk må aldrig udføres i sol eller ved udsigt til nattefrost. Aldrig under +5°. Behandlingen med hvidtekalk og indfarvet hvidtekalk (Rødvig Kalkmælk), foretages med en god tæt kalkkost, gerne en kalkkost med naturhår. Hold bunden fugtig og rør konstant i spanden for at få en ensartet kalkning hele vejen igennem. Det anbefales at starte med rundstrøg, og medens kalken er våd afsluttes med lange vandrette strøg. Efterfølgende kalkning må ikke ske før den foregående behandling er optørret, normalt ca. 1-3 dage. De efterfølgende kalkninger stryges kun vandret.

Tidspunkt for udførelse

Bedste tidspunkt for kalkning er fugtige forårs- eller efterårsmåneder, hvor den relative luftfugtighed ligger på 65 til 75 %. Se hærdningsforhold

Holdbarhed

Med nævnte fremgangsmåde har det vist sig, at kalkningen vil kunne holde fra 5-10 år, alt afhængig af bygningens beliggenhed. Se vedligehold – kalkning

Kalkning på gammel bund

1. Væggene afbørstes grundigt for alt løstsiddende støv og partikler og afrenses for løstsiddende kalkhinder. Det kan gøres med en almindlig fejekost og et skrabejern.
2. Eventuelle reparationer udføres med en mørtel så lig den eksisterende bund som muligt. Reparationen udføres i så god tid, at den kan nå at hærde inden selve kalkningen finder sted.
3. Forvanding af bunden kan udføres med kalkkosten, men bliver mere ensartet og dækker større flader, hvis man finvander med slange med en strålespids, der kan indstilles til spredning. Der vandes et stykke ad gangen indtil væggen skinner og derefter bliver mat. Forvandingen sikrer, at der kan kalkes vådt i vådt, hvorved kalken løber sammen til en jævn hinde uden stød og striber.
4. Hvis bunden er nyt murværk og ny puds eller berapning, grundes med kalkvand – og her med kalkkosten.(Gammelt murværk, gammel puds og afrenset kalkning, som er tættere i overfladen, bør ikke grundes med kalkvand).
5. Herefter kalkes med den velrørte hvidtekalk – med kalkmælken. Der stryges vandret og lodret, men mange foretrækker en rundstrygning og forsletning for at få et resultat med mindst mulige striber.
6. Andengangs strygning må ikke foretages før første strygning har sat sig. Men med den stærkt fortyndede blanding som her beskrevet, vil det allerede være sket efter en dags forløb. Kan man, vil det dog være at foretrække at vente et par dage.
7. Når dækning er opnået ved en, to eller tre strygninger, overkalkes fladen til sidst med een gang kalkvand. Denne afsluttende strygning med kalkvand, er med til at stabilisere overfladen, hvilket har særlig betydning ved farvet kalkning.

Kilde: Byhuset