Lavtryksvådsandblæsning kan være en af metoderne til afrensning af facader, før facadebehandling med naturprodukter. Metoden adskiller sig fra den mere traditionelle metode, ved at være mere miljøvenlig og med en minimering af støvgener – og ikke mindst ved, gennem sit doseringssystem, at kunne afstemme tryk, vand- og sandforbrug nøjagtigt til den pågældende opgave. Ved samtidigt at anvende det mest effektive blæsemiddel til den aktuelle opgave, opnås ikke alene den ideelle bund for efterbehandling, men også en effektiv omkostningsbesparende arbejdsgang.
Behandling med naturprodukter kræver, for at opnå det optimale resultat, en absolut ren bund med stor vedhæftningsgrad. Lavtryksvådsandblæsning på teglstensfacader bør altid foretages med skånedyse, idet denne har den egenskab, at trykket ikke kommer over 3 bar. Da tegl er meget forskellige, bør man dog altid starte med et tryk på 1 bar, og slibemidlet (kvartssand) med kornstørrelse fra 0,3-0,6 mm. (kornstørrelsen kan variere afhængigt af underlaget). Såfremt facadestenen ikke skal påføres mørtler, anbefales det ikke at bruge kvartssand, men derimod et mere egnet blæsemiddel, som fx calcit, dolomit eller gommagepulver. Efter lavtryksvådsandblæsning på tegloverflader, bør der efterbehandles med 1 eller 2 gange kalkvand, idet dette gør overfladen hård og modstandsdygtig overfor fugt og snavs.
Lavtryksvådsandblæsning af pudsede overflader, som er bevaringsværdige eller bæredygtige for mørtel, kalk eller lignende, udføres som ved tegloverflader, men med variabelt tryk for at skåne overfladen. Plastbehandlede overflader renses med lidt højere tryk – ca. op til 4 bar.
