Rødvig Juramørtel Kh 100/400 er en færdigblandet hydraulisk mørtel. Den er blandet af naturlig hydraulisk kalk (NHL 5) og ovntørret kvartssand i forholdet 1½:3, kornstørrelse (0,0-0,3) kun på bestilling (0-1,0)(0-2,0), (0-5,0) eller (0-8,0). Der kun skal tilsættes vand før brug.
Anvendelsesområde
Rødvig Juramørtel Kh 100/400 er en særlig stærk hydraulisk mørtel, som er velegnet til opmuring og pudsearbejde på udsatte steder, pudsearbejde ved sokler, udkast på tag- og rygningssten og til facader.
Emballage
Vi sælger Rødvig Juramørtel Kh 100/400 i 25 kg. papirsposer. Ved store opgaver kan vi levere den i bigbags eller silo. Ved ønske om dette kan du kontakte os direkte for pris.
KALK A/S har igennem mange år været markedsførende med produkter der anvendes til renovering af bl.a bevaringsværdige og fredede bygninger. Produkterne kan med fordel også anvendes til nybyggeri på grund af de gode materialefysiske egenskaber:
Stor smidighed ved brug
Stor elasticitet og vedhæftning
Stor trækstyrke
God porøsitet, som giver gode isolerings- og fugtforhold.
Vi har stor erfaring i at vejlede i anvendelsen af vores produkter. Vi påtager os ikke noget rådgiveransvar – men kan henvise til en række dygtige teknikere, som findes landet over.
Blanding af tørmørtel
Rødvig Jurakalk Kh 100/400 skal blandes med vand i en tvangsblander eller med en langsomtgående boremaskine med piskeris i 20 minutter. Vand hældes først i baljen, hvorefter tørproduktet tilsættes og der blandes til homogen konsistens. Der bør ikke blandes mere mørtel end der kan anvendes inden for 2 timer.
Ude på byggepladsen kan den også anvendes sammen med Rødvig Kulekalkmørtel til at fremstille disse hydrauliske blandingsmørtler:
En sådan 2-komponent blandingsmetode er særlig relevant, når der arbejdes med indfarvede mørtler. Da pigmentet skal opløses i vand for at give en ensartet farve, er det kun den våde kulekalksmørtel, der kan leveres indfarvet, som så derefter kan blandes med den tørre Juramørtel komponent ved tilberedning af mørtlen ude på byggepladsen.
Udførelse
Underlaget skal være helt rengjort, løse partikler og ikke fastsiddende puds skal fjernes. For at opnå den bedste vedhæftning for puds og lignende, skal underlaget være ru og sugende. Forvanding af underlaget er næsten altid nødvendig ved pudsning.
Anvendelsesbegrænsninger
Færdigblandet mørtel skal normalt anvendes indenfor et par timer. Frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer bør ikke tilsættes. Når mørtlen er færdigblandet må den ikke længere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand.
Mørtlen bør kun benyttes ved temperaturer over +5 °C. Anvendes mørtlen som pudsemørtel bør lagstykkelsen maksimalt være 2-3 gange den maksimale kornstørrelse pr. arbejdsgang. Ved større lagtykkelse er der risiko for revnedannelse.
Opbevaring
Tørprodukter i sække opbevares tørt og hævet fra underlaget på paller med ventilation på alle sider så kondens undgås.
Du kan finde produktblad, sikkerhedsdatablad og ydeevnedeklaration til Rødvig Juramørtel Kh 100/400 ved at klikke på nedenstående billede