RØDVIG2COMP KKH 35/65/500

231,25 DKK1.897,50 DKK inkl. moms

Farve
Ryd

Produktbeskrivelse

Rødvig2Comp KKh 35/65/500 er en færdigfremstillet 2-komponent kalkmørtel, bestående af 1 del Rødvig Juramørtel Kh 100/400 (tør) og 1 del Rødvig Kulekalkmørtel K 100/750 (våd).

Rødvig2Comp KKh 35/65/500 kan også leveres indfarvet. Denne indfarvede mørtel består af 1 del Rødvig Juramørtel Kh 100/400 (tør) og 1 del indfarvet Rødvig Kulekalkmørtel (våd) med udblødte farver. Ved indfarvning af mørtler, skal de kalkægte farvepigmenter være udblødt mindst et døgn før oprøring og brug. Hvis farverne var tilsat Rødvig Juramørtel KKh 35/65/500 (tør), ville udblødningen kun kunne finde sted i de 20 minutter blandingen er i tvangsblanderen, hvilket absolut må frarådes til pudsning/filtsning m/farve. I vores 2-komponent mørtel er farverne udblødt og oprørt i en våd Rødvig Kulekalkmørtel K 100/750 mindst et døgn før sammenblanding af Rødvig Juramørtel Kh 100/400, hvilket vil sige, at farvepigmenterne vil være udblødt optimalt.

Anvendelsesområde

Rødvig2Comp KKh 35/65/500 er velegnet til indvendig og udvendig pudsning, filtsning og fugning, og til mindre puds og fuge reparationer.

Restaurering: Denne mørtelblanding er velegnet til opmuring af kridtsten.

Emballage

Vi sælger Rødvig2Comp KKh 35/65/500 som sæt (2 x 25 kg) (2 x 15 liter).

Yderligere oplysninger 

KALK A/S har igennem mange år været markedsførende med produkter der anvendes til renovering af bl.a bevaringsværdige og fredede bygninger. Produkterne kan med fordel også anvendes til nybyggeri på grund af de gode materialefysiske egenskaber:

  • Stor smidighed ved brug
  • Stor elasticitet og vedhæftning
  • Stor trækstyrke
  • God porøsitet, som giver gode isolerings- og fugtforhold.

Vi har stor erfaring i at vejlede i anvendelsen af vores produkter. Vi påtager os ikke noget rådgiveransvar – men kan henvise til en række dygtige teknikere, som findes landet over.

Blanding 

Rødvig2Comp KKh 35/65/500 blandes i en tvangsblander i 20 minutter. Kulekalkmørtlen tilsættes blot den tørre Juramørtel uden farve. Mindre mørtelportioner kan blandes med langsomgående boremaskine med piskeris (500-800 watt). Altid lige dele af hver komponent (tør og våd).

Udførelse 

Underlaget skal være helt rengjort, løse partikler og ikke fastsiddende puds skal fjernes. For at opnå den bedste vedhæftning for puds og lignende, skal underlaget være ru og sugende. Forvanding af underlaget er næsten altid nødvendig ved pudsning.

Anvendelsesbegrænsninger 

Færdigblandet mørtel skal normalt anvendes inden for et par timer. Frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer bør ikke tilsættes.

Mørtlen bør kun benyttes ved temperaturer over +5 °C. Anvendes mørtlen som pudsemørtel bør lagtykkelsen maksimalt være 2-3 gange den maksimale kornstørrelse pr. arbejdsgang. Ved større lagtykkelse er der risiko for revnedannelse.

Opbevaring

Produkter i sække opbevares tørt, frostfrit og hævet fra underlaget på paller med ventilation på alle sider så kondens undgås.

Du kan finde produktblad, sikkerhedsdatablad og ydeevnedeklaration til Rødvig Kulekalkmørtel K 100/750, Rødvig Juramørtel Kh 100/400 og vores kalkægte pigmenter ved at klikke på nedenstående billede

De 10 bud for murværk

Undgå faldgruberne når du murer

Konsulentbistand

Kontakt os på +45 56 50 30 00 eller på info@kalk.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev